Tilbage

STED- OG TIDSFÆSTELSE AF DE 1260 ÅRS FORFØLGELSER

Vigtig bemærkning:

Nogle af de ting, der er afsløret i Åbenbaringen, er chokerende. Visse af dem får os alle til at føle os utilpas. Bogen siger nogle ting, vi nærmest ville ønske, at den ikke havde sagt. Men Jesus, vor ven, udpeger Satans fælder og giver os fortroligt stemplet information for at forberede os på hans kongedømme og frelse vort liv. Han elsker os så meget, at han taler ud, selv om han ved, at det kan såre os.

Åbenbaringen får ind i nogle meget ømme og følelsesladede områder. Satan håber, at vrede eller forudfattede meninger vil blokere dit sind. Hvis det sker, vil Satan være den eneste, der får noget ud af det. Åbenbaringen har nogle meget afslørende ting at sige om Frankrig, USA, Det romerske Imperium, protestantismen, katolicismen, helligdage, vore kære afdøde osv. Men budskaberne er fra Jesus. Han ved, hvad vi har behov for at få at vide, så lad os stole på, at han blot giver os den viden, vi er nødt til at have.

Dette tillæg fortæller om nogle af pavedømmets handlinger. Hundredetusindvis af dejlige kristne er katolikker. Gud elsker dem, og de er hans børn. Dette tillæg bagtaler på ingen måde vore gode katolske, kristne venner. De er dyrebare. Men i Åbenbaringen taler Gud om det pavelige system og mange andre vanskelige emner. Lad os lytte til hans ord og bede og studere meget, så vi kan opdage hans livsvigtige budskab til os i dag.

  1.  Denne periode med frygtelige forfølgelser er så vigtig, at den udtrykkelig nævnes syv gange i Skriften: Dan 7,25 (GT 867); 12,7 (GT 874); Åb 12,6.14 (NT 326); 13,5 (NT 327) og Åb 11,2-3 (NT 325). Den kaldes 42 MÅNEDER, 1260 DAGE og 3½ TIDER eller ÅR. De svarer alle til 1260 profetiske dage, hvilket er 1260 bogstavelige år. Ez 4,6 (GT 805). I passagen fra Dan 7 (GT 866.867) er perioden nok lettest at tidsfæste, så lad os gennemgå kapitlet. Læs kapitlet omhyggeligt, før du går videre.
  2. Daniel 7 beskriver fire dyr, der kommer op af havet. Dan 7,2-7 (GT 866). DYRENE SYMBOLISERER RIGER. Dan 7,23 (GT 867), og havet eller VANDET SYMBOLISERER FOLKESLAG, eller et beboet område. Åb 17,15 (NT 330).
  3. Bibelkommentatorer er enige om, at disse dyr repræsenterer de FIRE VERDENSRIGER, Profetien om billedstøtten i Dan 2 omhandler også disse fire riger. Selv en nybegynder i historie vil se, at disse dyr præcist dækker historiens forløb. a.  LØVEN, det først dyr, vers 4 (GT 866), symboliserer BABYLON. Gud benyttede en løve til at beskrive Babylon i Jer 4,7 (GT 742) og Jer 51,37-38 (GT 795). Vægmalerier fra Babylon, fremgravet af arkæologer, forestiller løver med vinger, som symboliserer dette rige.
    b.  BJØRNEN, det andet dyr, vers 5 (GT 866), afbildede MEDO-PERSIEN, og blev rejst op på den ene side, fordi Persien blev mere magtfuld end Medien. De tre ribben er sikkert de tre kongedømmer, som Medo-Persien besejrede under sin vej til herredømmet: Babylon, Lydien og Ægypten.
    c.  
    PANTEREN, det tredje dyr, vers 6 (GT 866), fremstiller Grækenland. Vingerne viser den fart, hvormed Alexander den Store sejrede. Hab 1,6-8 (GT 902); Jer 4,13 (GT 742). De FIRE HOVEDER er de FIRE DELE; Alexanders imperium blev splittet i ved hans død af hans generaler. Disse generaler var Kassander, Lysimakus, Seleukus og Ptolemæus.
    d.  Det fjerde, frygtelige, UBESKRIVELIGE DYR, vers 7 (GT 866), med jerntænder, repræsenterer ROM. Jerntænderne passer på symbolet – Rom kaldes jernimperiet.
  4. DE TI HORN på det ubeskrivelige dyr symboliserer de ti kongedømmer, som Rom blev delt op i af barbariske stammer, som splittede imperiet ad. Dan 7,17.23-24 (GT 867). Disse er:

Angel-saksere (England)             Frankere (Frankrig)            Vandaler

Alemannere (Tyskland)               Lombardere (Italien)          Østgotere

Burgundere (Schweiz)                  Svebere (Portugal)               Herulere

Vestgotere (Spanien)

5.  DET LILLE HORN, vers 8 (GT 866), som skød frem fra Det romerske Imperium, beskrives omhyggeligt i Dan 7 DET LILLE HORN ville:

a)  være forskelligt fra de andre riger, vers 24.

b)  mishandle den Højestes hellige, vers 25.

c)  sætte sig for at ændre Guds lov, vers 25.

d)  regere i 3½ profetisk tid/år (1260 bogstavelige år), vers 25.

e)  oprykke tre riger på vej mod magten, versene 8, 20, 24.

f)  tale store ord mod den Højeste (gudsbespottelse), vers 25.

g)  fremstå fra det gamle romerske rige, vers 24.

6.  Der er blot én magt i historien, der helt kan passe til denne beskrivelse, og den magt passer perfekt. Bibelgranskere lige fra reformationens dage er enige om, at denne magt er pavedømmet.

Pavedømmet:
a)  var anderledes. Det var en religiøs magt.
b)  forfulgte de hellige i Den mørke Middelalder. Mindst 50 millioner døde på grund af deres tro. Pavedømmet mente, at det fjernede kætteri for Herrens sag, men kendsgerningerne er stadig, at det forfulgte og udslettede. Mange moderne katolikker tager skarpt afstand fra disse forfølgelser

c)  udelod det andet og ændrede det fjerde bud i deres katekismus.
d)  havde faktisk magten i 1260 år (538-1798 e.Kr.)
e)  
oprykkede tre folkeslag, idet det voksede: Vandalerne, Østgoterne og Herulerne. Det er grunden til, at de tre ikke har nogen moderne navne i punkt 4.
f)  
er skyldig i blasfemi.
1.  Hævder at tilgive synder. Luk 5,21 (NT 78) og

2.  Hævder at være Gud. Joh 10,33 (NT 132)

BEMÆRK: 1. Joseph Devarbes katekismus siger på side 279: “Præsten tilgiver virkeligt og i sandhed synd ved hjælp af kraften der gives ham af Kristus.” 2. “Paven er ikke alene Jesu Kristi talsmand, men han er Jesus Kristus selv, skjult bag kødets slør.” Catholic National, juli 1895.

g)  fremstod virkelig fra det gamle romerske imperium.

Ingen anden magt i historien kunne passe til denne beskrivelse over hovedet. Den er for præcis.

7.  Pavedømmets magt blev enevældig i kristendommen i 538 e.Kr. med et brev fra den romerske kejser Justinian, der anerkendte biskoppen af Rom som overhovedet for alle kirker. Dette brev blev en del af Justinians kodeks, imperiets grundlov. Pavedømmets magt blev brudt i 1798 e.Kr., da Napoleons general, Berthier, tog paven til fange, hvor han døde i eksil. Bemærk, at tidsrummet fra 538 e.Kr. til 1798 e.Kr. er nøjagtigt 1260 år, som profetien forudsagde.

8.  Perioden med pavelig forfølgelse er den samme forfølgelse som den, der omtales i Tyatira menigheden i lektie 5, og i forbindelse med den gustengule hest i lektie 9.

Tilbage