Tilbage

ÅNDE, LIVSÅNDE, SJÆL

Ånde og livsånde

Job 27,3 (GT 560) viser, at ånde og livsånde er det samme, Job fortæller yderligere, at ånden eller livsånden er i hans næse. Vi må huske, at det var livsånden, som Gud blæste ind i Adams næse ved skabelsen. 1 Mos 2,7 (GT 2). Så ånden, som vender tilbage til Gud, når en person dør, er livsånden. Præd 12,7 (GT 681). Læg mærke til, at det er ånden, som vender tilbage til Gud ved døden, ikke er frigjort sjæl. Bibelen nævner intet om en frigjort sjæl, som vender tilbage til Gud ved døden.

Ordet ånde, som her er brugt, refererer ikke til det normale åndedræt, men taler om den guddommelige livsgnist. Det er denne ånde eller livsgnist, som vender tilbage til Gud ved døden. Kun Gud har magt til at skabe liv, og denne livskraft findes udelukkende hos ham.

Sjæl

Ved skabelsen blev to ting forenet for at danne en sjæl: legeme og livsånde. Sjælen eksisterede ikke, før disse to ting blev forenet. Ved døden adskilles de samme to (legeme og livsånde). Legemet vender tilbage til jorden som før, og livsånden går til Gud, og sjælen ophører igen med at eksistere.

En enkel illustration kan måske hjælpe til at forstå dette. Forestil dig, at jeg forener brædder og søm for at lave en kasse. Brædder og søm udgør kassen. Forestil dig så, at jeg ikke længere ønsker kassen. Jeg trækker sømmene ud og lægger dem i pakken og stabler brædderne op et andet sted. Hvad er der sket med kassen? Hvor er den gået hen? Den er ikke gået nogen steder. Den eksisterer ganske enkelt ikke længere. Kassen var en kombination af to ting. Uden disse to i forening er der ingen kasse. Sømmene og brædderne eksisterer stadig, men der er ingen kasse, før de igen er forenet. Sådan er det også med sjælen. Livsånden eksisterer, og legemet bliver til støv, men sjælen eksisterer ikke igen, før de to atter bliver forenet.

Død, sjæl og ånd

Død er ikke liv i Himmelen, Helvede, Limbus eller Skærsilden. Det er ikke liv på én eller anden måde et andet sted. I døden lever hverken sjælen eller ånden. Der er ingen skygge-substans af én eller anden slags, som lever. Døden er det absolut modsatte af liv.

Ordene sjæl og ånd er brugt ca. 1600 gange i Bibelen, men ikke én eneste gang ejer de liv, personlighed, visdom eller kundskab, når de er skilt fra legemet.

Ordet sjæl har dog andre grundlæggende betydninger i Bibelen. Sædvanligvis betyder det en person eller et levende væsen. 1 Mos 2,7 (GT 2). Men undertiden betyder det liv. Job 12,10 (GT 551). Somme tider betyder det ganske enkelt sind eller intellekt. Sal 139,14 (GT 644). Men i alle tilfælde er definitionen det samme: legeme + livsånde = sjæl. Og i alle tilfælde ophører sjælen med at eksistere, når legemet og livsånde er adskilt. Mange danske ord har samme betydning, men det er ikke forvirrende, for sammenhængen afslører som oftest meningen.

Tilbage