SØVN OG EVIGT LIV
Søvn
At sammenligne med søvnen er en smuk måde at illustrere døden på. Det er som at gå i seng om aftenen, når vi er trætte, med en forvisning om at vågne igen om morgenen. Dette tager den kristnes frygt for døden bort. De lægger sig trygt til at sove med den stille forvisning, at Jesus vil vække dem igen på opstandelsens morgen, når han kommer.
Døden er kaldt en søvn mindst 50 gange i Bibelen. Vi må betragte den som en dyb drømmeløs søvn. En person kan måske have ligget i graven i 1000 år, men ved opstandelsen vil det synes ham, som han blot lige har sovet et øjeblik. Når englene møder Guds oprejste hellige ved gravene, Matt 24,31 (NT 35), vil det blive, som når en elskelig mor tager sit barn op til sig efter en kort middagssøvn.
Evigt liv
Mennesket er ikke udødeligt. Det er undergivet døden. Men Guds folk har evigt liv her og nu. Evigt liv er det mirakuløse nye Jesus-fyldte liv, som begynder ved omvendelsen, og som vil fortsætte i Himmelen. Guds løfte er, at hans trofaste folk, som har evigt liv nu, ikke vil lide den anden død, hvorfra der ikke er nogen opstandelse. Åb 2,11 (NT 317). Den første død, som alle må erfare, tager ikke det evige livs gave bort. Det bliver kun afbrudt, mens de hellige sover en kort tid. Men det fortsætter i Himmelen efter opstandelsen.