Tilbage

IDENTIFICERING AF DYRET

I ÅBENBARINGEN 13,1-8. 18

Dyret har otte kendetegn. Lad os studere disse.

1.  Det vil modtage sin _____________________ og sin __________________ (vers 2)

BEMÆRK: Dragen i Åbenbaringen 12,3-4.9 (NT 326) som først og fremmest repræsenterer Satan, symboliserer også det hedenske Rom, som Satan brugte i forsøg på at tilintetgøre Jesus, da Herodes, som var romersk hersker, dræbte børnene i Betlehem. Matt 2,16-18   (NT 2). Historien viser tydeligt, at pavedømmet modtog sin magt, autoritet og hovedstad fra det gamle hedenske Rom. Følgende modtog sin magt, autoritet og hovedstad fra det gamle hedenske Rom. Følgende citat er typisk: “Den romerske kirke skubbede sig selv ind på det romerske verdensriges plads og var en fortsættelse deraf. Paven er Cæsars efterfølger.” 1) Det er tydeligt at pavedømmet passer på det første kendetegn.

2. “Der blev givet det magt ________________________________________ “ (vers 3. 7)

BEMÆRK: Ingen vil modsige, at i middelalderen var pavedømmet en verdensmagt. Så endnu en gang passer pavedømmet til beskrivelsen.

3.  “Magt til at virke i ________________________________________________” (Vers 5)

BEMÆRK: Husk, at i profeti er en profetisk dag lig et bogstaveligt år. Ez 4,6 (GT 805). Tiden for pavedømmets magt er flere gange i profetien omtalt som 1260 dage, 42 måneder eller 3½ år. Det bliver alt sammen den samme, 1260 profetiske dage eller 1260 bogstavelige år. Pavedømmet begyndte sin stræben med magten inden for kristenheden i 538 e.Kr. som følge af et brev fra den romerske kejser Justinian, som anerkendte biskoppen af Rom som overhoved for alle kirker. Brevet blev en del af Justinians kodeks (lovbog) for kejserriget. Pavedømmet mistede sin magtstatus i 1798 e.Kr., da Napoleons general Berthier tog paven til fange, og paven døde i landsforvisning. Læg mærke til, at fra 538 til 1798 er der nøjagtig 1260 år, som profetien har forudsagt. Igen opfylder pavedømmet kendetegnet. Ingen anden magt kunne passe til dette tegn.

4.  “Ville blive skyldig ______________________________________________” (Vers 5-6)

BEMÆRK: Bibelen identificerer gudsbespottelse med at gøre sig selv til Gud, Joh 10,33 (NT 132), og kræve ret til at kunne forlade synd. Luk 5,21 (NT 78). Endnu en gang opfylder pavedømmet dette tegn. Det hævder at kunne tilgive synd. Vi citerer følgende fra en katolsk katekismus:

“Spørgsmål: Tilgiver præsten virkelig synder, eller erklærer han blot, at de er tilgivet? Svar: Præsten tilgiver virkelig synd som følge af den kraft, Jesus har givet ham.” 2)

Det gør sig selv til Gud. “Du er en anden Gud på Jorden.”3)  “Paven er ikke kun Jesu Kristi repræsentant, men han er Jesus Kristus selv skjult under kødets slør.” 4)

  1. “Ville blive såret til døden, men dets _____________________________ blev lægt, og hele jorderig fulgte undrende efter dyret.” (vers 3)

Pavedømmet blev betragtet som dødt, da Napoleons general Berthier i 1798 tog paven til fange, og han døde i fangenskab.5)  Det halve Europa tænkte, at pavedømmet med denne begivenhed var færdigt. Gud havde imidlertid sagt, at dødshugget ville blive lægt, og at pavedømmets indflydelse ville tiltage, indtil hele jorderig fulgte efter det. Enhver kan i dag se, at pavedømmet på mange måder er den mest indflydelsesrige magt på Jorden. For hver udenlandsrejse, paven foretager sig, desto større bliver pavedømmets indflydelse og magt. Millioner af mennesker ud over verden ser i dag hen til pavedømmet som det eneste håb for enhed i verden, kærlighed, fred og anstændighed, nøjagtig som Gud har forudsagt, også dette tegn opfylder pavedømmet.

  1. Ville have det mystiske tal ___________________________________ (vers 18)

Åb 13,17-18 (NT 327) siger: udregn dyrets tal, thi det er et menneskes tal. Det menneske, vore tanker går til, når pavedømmet omtales, er paven. Hvad er hans navn? En af pavens officielle titler er på latin “VICARIUS FILII DEI”, det betyder “Guds Søns Stedfortræder”.6)

Det sker ofte, når der skrives om paven, at man benytter udtrykket “Kristi Vikar”. Åbenbaringsbogen siger, at den latinske talværdi af hans navn er 666. Lad os se, om det er rigtigt:

7.  Det ville være en religiøs magt – det er involveret i ___________________ (vers 5.8)

BEMÆRK: Denne magt er ikke en verdslig regering, men den er involveret i åndelige anliggender. Ordet “tilbede” er benyttet fire gange i Åbenbaringen 13 (NT 326-327). Kapitlet omtaler falsk gudsdyrkelse og tilbedelse. Pavedømmet passer også på dette tegn.

8.  Ville føre krig mod ______________________________________ (vers 7)

Det er almindelig kendt, at pavedømmet har forfulgt og tilintetgjort kristne, som tilbad Gud ud fra deres overbevisning. Det skete især i middelalderen, da det havde magt og kontrol. Mange historikere skriver, at over 50 millioner mennesker døde for deres tro i forfølgelsestiden. Kirken følte, at den gjorde Guds vilje ved at udrydde kættere, men det er en kendsgerning, at kirken forfulgte og tilintetgjorde mennesker. Mange katolikker i vor tid misbilliger denne forfølgelse. Også dette punkt opfylder pavedømmet.

Til nogle spørgsmål kan der være to sider, men her er der kun ét svar. Dyret i Åbenbaringen 13, 1.8.18 (NT 326-327) repræsenterer pavedømmet. Og denne magt har et mærke, som jeg ikke tør modtage.

BEMÆRK: Der er mange søde, venlige og elskelige katolske kristne, som med glæde tjener Jesus, og som Jesus regner som sine børn. Pave Johannes Paul II synes at have været en varm, venlig, sympatisk, modig person, som elsker Gud. Dette studium er ikke et angreb på vore kristne katolske venner. Det er et angreb på Djævelen, som er ansvarlig for hele den tragiske situation. Det er ikke desto mindre sandt, at Gud har fortalt os, at dette system har et mærke, som jeg ikke tør modtage. Oprigtige protestanter, katolikker, jøder og de ikke-kirkelige vil alle være interesseret i at finde ud af, hvad dette mærke er, så de kan undgå at modtage det. Tak Gud for, at han i Åbenbaringsbogen har afsløret Satans uhyggelige plan for at tilintetgøre os alle.

1)  Adolf Hamack, What is Christianity; New York; Putnam, 1901, pp. 269. 270.

2)  Joseph DeHarbe, Catechism of the Catholic Religion; New York; W.H.Sadler, Inc 1924, p. 279.

3)  Christopher Marcellus, Oration in the Fifth Lateran Council, Session IV (1512) in Mans, S.C. Vol 32, Col. 761 (Latin)

4)  Catholic National, Juli, 1895.

5)  Joseph Rickaby, The Modern Papacy, in Lectures on the History of Religion, Vol 3, Lecture 24, p. 1. (London: Catholic Truth Society, 1910).

6)  Our Sunday Visitor, April 18, 1915, in answer to readers questions.

7)  W.E.H.Lecky, History of the Rise and Influence of the Spirit of Rationalism in Europe; New York; Braziller, 1955, Vol 2, pp. 40-45.

Tilbage