BIBELENS SKRIFTSTEDER OM HELVEDE FORKLARET
PINES I EVIGHEDERNES EVIGHEDER
Åb 20,10 (NT 333)
EVIGHED betyder i Bibelen en tidsperiode, begrænset eller ubegrænset, afhængig af, hvad det er, der beskrives. Ordet EVIGHED benyttes i Bibelen ligesom ordet HØJ. Med HØJ menes noget forskelligt afhængigt af, om det er en mand, et hus eller et bjerg, der beskrives. Ordet EVIG er i Det gamle Testamente benyttet et halvt hundrede gange i forbindelse med ting, der for længst er ophørt. I forbindelse med mennesket lærer Bibelen, at EVIG betyder MENNESKETS LEVETID, eller SÅ LÆNGE MENNESKET LEVER. I forbindelse med Samuel, betyder FOR EVIG: “Så LÆNGE HAN LEVER.” 1 Sam 1,22.28 (GT 296). (På dansk står der “for stedse”, hvor der på engelsk står “for ever”.) I Salme 48,15 (GT 596) betyder FOR EVIGT indtil døden. At brænde FOR EVIGT i ilden vil sige, at mennesket brænder, indtil det dør.
UUDSLUKKELIG ILD
Luk 3,17 (NT 75)
Jerusalem blev ødelagt med uudslukkelig ild, Jer 17,27 (GT 756), men den brænder ikke i dag. (På dansk står der “uden at slukkes”, hvor der på engelsk står “It shall not be quenched”). 2 Krøn 36,19.21 (GT 506). Uudslukkelig ild kan ikke SLUKKES, men den GÅR UD, når alt er brændt op.
DEN EVIGE ILD
Matt 25,41 (NT 37)
Jud 7 (NT 315) fortæller, at Gud ødelagde Sodoma og Gomorra med evig ild. Peter fortæller i 2 Pet 2,6 (NT 306), at ilden lagde disse byer i aske og satte dem til et advarende eksempel for dem, der lever ugudeligt. Den evige ild brænder altså tingene til aske, hvorpå den går ud. Den er evig i sin VIRKNING, men ikke i sin VARIGHED.
EVIG STRAF
Matt 25,46 (NT 37)
Læg mærke til, at det ikke er evig AFSTRAFFELSE, men STRAF. Paulus siger, at straffen for synd er DØDEN. Rom 6,23 (NT 198). Og Johannes’ Åbenbaring kalder denne død for DEN ANDEN DØD, hvor de onde omkommer i ilden. Åb 21,8 (NT 334). Denne død eller udslettelse vil være evig, for den sker der ingen opstandelse fra.