NÅR PLAGERNE IKKE OMVENDER NOGEN,
HVORFOR SENDER GUD DEM SÅ?
Plagerne vil gøre det meget klart, hvor ethvert menneske ifølge sit eget frie valg står. Syndens problem i Guds univers vil ikke være løst, før det bliver helt klart for alle, at Satans beskyldninger mod Gud er falske, og at hans plan med menneskene kun bringer hjertesorg, tragedie og smerte. Det må desuden gøres ganske klart, at ethvert menneske på Jorden bestemmer sin egen skæbne ved sit eget valg. De, som går fortabt, vil aldrig vælge noget andet, lige meget hvad Gud gør for at påvirke dem. Es 3,10-11 (GT 688).
Plagerne, som kunne vække en oprigtig, men vildledt person, vil kun styrke de onde i deres oprør. Under den syvende plage spotter de stadig Gud. Åb 16,21 (NT 330). Således viser de den oprørets ånd, som til fulde kontrollerer deres liv. Det er ikke sikkert at udrydde synden, før englene, mennesker og beboerne i verdner, som ikke er faldne, alle klart har set, at Satan er en uhelbredelig oprører og bedrager, 1 Kor 4,9 (NT 213.214), og at Gud er kærlig, retfærdig og omsorgsfuld, og at al belønning og straf bliver givet på baggrund af menneskers egne valg. Es 3,10-11 (GT 688).
De afsluttende begivenheder i verden viser, at de hellige hellere ville dø end fornægte troen på Jesus, og at de ugudelige, hvis de fik lov til det, ville dræbe Guds folk på grund af deres oprør og had mod Gud. På den måde bliver det vist, hvordan universet ville blive, hvis Satan havde magten. Endelig vil alle være helt på det rene med Guds vidunderlige plan med mennesket og hans retfærdige behandling af dem, som gør oprør imod ham. Til slut skal hvert knæ bøje sig og hver tunge bekende (indbefattet Satan og hans engle), at Gud har været retfærdig og kærlig, og at ethvert menneske og enhver engel, som er gået fortabt, er fortabt, fordi han med vilje har valgt et liv i oprør, selv efter at han til fulde har forstået det tåbelige i synd og ulydighed. Da, og først da, er det sikkert at udrydde synd og syndere. Se Rom 14,11 (NT 207) og Fil 2,10-11 (NT 255).
Skriftsteder, som taler om andre verdener: I Jobs bog omtales Guds sønner. Det er en klar hentydning til overnaturlige væsener, øjensynligt engle. De synes at repræsentere andre verdener, mens Satan kom som repræsentant for Jorden. Job 1,6; 2,1 (GT 543.544). Job 38,7 (GT 568) omtaler englenes glæde over verdens skabelse.