DE SYV GLEMTE BUDSKABER
-
- Dette skriftsted fortæller, at alt i Åbenbaringen er vigtigt, og at intet kan udelades. Heller ikke er noget føjet til. Åbenbaringen blev givet af Gud og er fuldkommen, sådan som den er.
- Skønt disse syv breve oprindelig blev sendt til syv menigheder i Asien, er budskaberne til de kristne i dag, ligesom alle de andre breve eller bøger i Bibelen er det. 2 Tim 3,16-17 (NT 277) gør dette meget klart. Desuden har disse syv breve tilknytning til Guds menighed i syv tidsperioder, begyndende med de apostolske dage og afsluttende ved Jesu genkomst.
- a. Jesus ser vore gerninger eller handlinger som enten gode eller dårlige, og han vurderer nøje alle ting til enhver tid. Med dette i tankerne får det en dramatisk virkning på ens livsstil. Et godt motto er: “Du er en Gud, som ser.” 1 Mos 16,13 (GT 15)
b. Nogle mennesker lærer, at vi ikke behøver at gøre noget som helst for at komme ind i Guds rige, men det er ikke, hvad Jesus underviste. Gentagne gange siger han klart og tydeligt, at det er vigtigt at “sejre”. Men det er imidlertid kun muligt at sejre ved Lammets blod. Åb 12,11 (NT 326).
c. Guds Helligånd overbeviser mennesker om synd, og leder dem til omvendelse. Joh 16,8.13. (NT 140) Uden Helligånden føler ingen sorg over sin synd eller finder nye sandheder. Det er derfor ikke mærkeligt, at Jesus så kraftigt understregede vigtigheden af at lytte til hans Ånd. - En nidkær og brændende nyomvendt kristen, som med glæde delte sin tro med alle, blev omtalt på et sognerådsmøde. Et af de gamle medlemmer udbrød: “Han skal nok komme over det.” Ja, desværre sker det alt for ofte, at vi “kommer over det”. Vi mister vor første glødende kærlighed til Jesus, og slår os til ro med formalisme. Jesus siger, at når dette sker, så er vi “faldet” og må “omvende os”. Åb 2,5 (NT 317) At miste kærligheden er en sygdom, som vil ødelægge. Mister vi kærligheden, mister vi alt.
- De modstod dem åbenlyst. Jesus roste dem for dette. Nikolaitterne i vers 6, var falske lærere, som anbefalede kompromis. De følte, at deres åndelige frihed gav dem anledning til afgudsdyrkelse og umoral. Jesus gør det helt klart, at han holder menigheden ansvarlig for at holde ulve ude af flokken.
- De “10 dage” i vers 10 (idet vi anvender princippet om, at en profetisk dag er et bogstaveligt år (Ez 4,6 (GT 805)), var højst sandsynligt de 10 år, med ubeskrivelig blodig forfølgelse under den romerske hersker Diokletian fra år 303 til år 313 e.Kr.
- Alle må dø den første død, Hebr 9,27 (NT 289), men der er en opstandelse efter denne død. 1 Kor 15,51-54 (NT 227). Den anden død er de fortabtes død i ildsøen. Åb 21,8 (NT 334). Efter denne død er der ingen opstandelse.
- Bileam var ifølge kapitlerne 22-24 i 4 Mosebog (GT 174-178) en Guds profet, som blev en forræder for at opnå verdslig rigdom og yndest hos kongen. Han symboliserer den ånd, der rådede i Pergamum-perioden, da de troende gik på kompromis med deres kristendom, for at indynde sig hos de romerske embedsmænd. Angående “nikolaitterne” se anmærkningen under punkt 5.
- Jesabel var den israelske kong Akabs hedenske hustru. Hun var meget ond og havde stor magt. 1 Kong 16,18-20 (GT 388); 2 Kong 9 (GT 410.411). Hun hadede og forfulgte Guds menighed og Guds profeter, og havde som mål at udslette dem. Hun indførte til Israel 850 hedenske præster eller profeter, og indstiftede et hedensk religions-system, som hun ved lov gjorde til en statsreligion. I Åbenbaringsbogen symboliserer Jesabel det frafald, der begyndte i aposteltidens sidste dage. 2 Tess 2,3.7 (NT 267.268), og som voksede til sådanne dimensioner, at menigheden og hele verden under Tyatira-perioden førtes ind i “den mørke middelalder”.
- I Skriften symboliserer ægteskabet ofte forholdet mellem Jesus og hans menighed. Jesus er brudgommen, og hans menighed er bruden. Derfor omtales utroskab over for Jesus eller hans rene lære som utugt eller hor. Truende straf såsom sygdom, forfølgelse og død er absolut virkelig. Hverken menigheden, staten eller falske lærere vil undgå Guds straf for åndelig utroskab eller utugt.
- Sidste del af vers 19 antyder, at tingenes tilstand vil begynde at blive bedre. Dette refererer uden tvivl til den kraftfulde tjeneste, af de mange åndelige ledere, som Gud lod fremstå for at afsløre fejlagtig lære og frafald, og for at føre hans menighed tilbage til Jesus og bibelske sandheder. Deres navne er velkendte: Wycliff, Huss, Jerome, Luther, Zwingli, Calvin, Knox osv. Skønt mange af disse mænd virkede i menighedens Sardes-periode, havde flere af dem allerede begyndt deres gerning i den sidste del af denne tidsperiode.
- Denne højtidelige lektion er for os i dag. Fortsæt med at forfølge sandheden og følg den efterhånden som du finder den og velsignelserne vil komme. Hvis du nægter at gøre det, vil ulykken ramme. Jesus afslører lyset til mig gradvist, efterhånden som jeg kan klare det. Joh 16,12 (NT 140). Hvis jeg accepterer lys som han giver det, modtager jeg mere, indtil jeg har fuld lys. Hvis jeg fornægter lyset, går det ud og jeg snubler i mørket. Joh 12,35 (NT 135).
- Her peger Jesus på den kendsgerning, at formalistisk religion er værdiløs. Paulus beskriver mennesker med sådan en religion på denne måde: “De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft.” 2 Tim 3,5 (NT 276).
- Dette skriftsted fortæller, at alt i Åbenbaringen er vigtigt, og at intet kan udelades. Heller ikke er noget føjet til. Åbenbaringen blev givet af Gud og er fuldkommen, sådan som den er.