OVERSIGT OVER DE 1000 ÅR
ENDNU EN CHANCE?
Mange mennesker tror, at man vil få endnu en chance for at omvende sig under “tusindårsriget”, og man kalder det “en ny anledning”. Igen andre tror, at for de mennesker, som aldrig har hørt om frelsen, vil dette blive deres første anledning. Bibelen giver ingen støtte for troen på sådanne anledninger i løbet af de 1000 år.
I de 1000 år vil de frelste være i tryghed i Himmelen. De ugudelige vil være døde. Et menneske, som aldrig har taget imod frelsen i Jesus Kristus, har samme mulighed for at gøre dette i løbet af de 1000 år, som en afdød har for at sætte sig op i sin egen kiste og omvende sig under sin egen begravelse. De er begge døde.
Teorien om “endnu en chance” er lige efter Satans ønske. Han håber altid, at mennesker vil udsætte deres afgørelse om at tage imod Kristus I DAG, og han trøster dem med, at de vil få en ny anledning i løbet af de 1000 år. Sandheden er den, at Jesus ikke kommer tilbage, før alle har hørt hans tilbud om liv og frelse og har valgt enten at tage imod eller at forkaste tilbuddet. Mat 24,14 (NT 34); Mark 16,15 (NT 69); Åb 14,6-7 (NT 328).