“TEGN” UNDER DET SJETTE SEGL
Da Gud skabte solen, månen og stjernerne, sagde han, at de skulle “være til TEGN og til fastsættelse af højtider, dage og år”. 1 Mos 1,14 (GT 1). Derfor er det ikke forbavsende at se, hvordan Gud giver os tegn på himlen, som viser, at hans genkomst er nær. Det havde han planlagt helt fra begyndelsen.
LISSABON, PORTUGISISK JORDSKÆLV
den 1. november 1755
“Det sjette segl begynder med store omvæltninger på Jorden. Et af de mest omfattende jordskælv, der nogensinde er registreret, indtraf den 1. november 1755. Det kaldes undertiden “Lissabon-jordskælvet”, fordi den største del af denne by blev ødelagt, og tabet af menneskeliv lå mellem 60.000 og 90.000. Havet steg over halvanden meter over normal vandstand.
“Det store jordskælv i 1755 (1. november) bredte sig over en flade på mindst 10 millioner km2 … Det strakte sig ud til store dele af det europæiske, afrikanske og amerikanske kontinent.” Robert Sears, Wonders of the World, s. 50. 58.” – Unfolding the Revelation, s. 71.
Indtil dette tidspunkt i menneskehedens historie har dette jordskælv nok været den største naturkatastrofe efter syndfloden på Noas tid.
DEN MØRKE DAG – NORDAMERIKA
den 19. maj 1780
“Den mørke dag den 19. maj 1780 kan næsten, ja, måske med fuld berettigelse betegnes som det mest mystiske og som sådan også det mest uforklarlige fænomen af sin art, som naturen med sine ellers så forskelligartede foreteelser nogensinde har frembragt. Det var en fuldstændig uforklarlig formørkelse af hele den synlige himmel og atmosfære over New England.” – R. M. Devens, Our First Century, s. 89, 90.
Leksikonforfatteren Noah Webster sagde i 1882 om den mørke dag: “Den virkelige årsag til dette bemærkelsesværdige fænomen kendes ikke.” – (American Dictionary of the English Language, 1882 udgaven). Efter Websters tid har nogen forklaret dette mærkelige fænomen med naturlige årsager. Der kan meget vel være en naturlig forklaring. Når alt kommer til alt, brugte Gud jo også naturlige midler, da han åbnede Det røde Hav for Israel. 2 Mos 14,21 (GT 74). Det, der er vigtigt, er, at der virkelig kom en mærkelig mørk dag netop på den tid, Jesus sagde, det ville ske. Den kom kort tid efter den periode med forfølgelse, som også nogle gange kaldes Den mørke Middelalder.
MÅNEN RØD SOM BLOD – NORDAMERIKA
den 19. maj 1780
Natten efter den mørke dag var så sort, at et stykke hvidt papir ikke kunne ses, selv når det blev holdt lige foran øjnene. Folk kiggede efter månen, men ligesom solen var den formørket. Omkring midnat løftede det usædvanlige mørke sig, og månen kom frem, men den var rød som blod. Milo Bostwick siger om denne begivenhed: “Månen, som var hel, lignede blod. Den uro, det vakte, og den megen snak om det gjorde et dybt indtryk på mig.” Stone’s History of Beverly, Massachusetts.
STJERNEREGNEN – NORDAMERIKA
den 13. november 1833
“Morgenen den 13. november 1833 blev mindet ved en udstilling om det fænomen, som også blev kaldt STJERNESKUDDENE. Det var sandsynligvis mere omfattende og storslået end noget lignende, der nogen sinde tidligere er gjort optegnelser over… Siden de første nybyggere bosatte sig, har der nok aldrig været et himmelsk fænomen i dette land, som i den grad blev betragtet med beundring og glæde af nogle tilskuere, mens andre så det med stor forbavselse og frygt. I en tid efter hændelsen var “meteorfænomenet” det mest omtalte emne i alle kredse.” – American Journal of Science and Arts, Vol XXV, 1834.
R.M. Devens siger om den store stjerneregn: “Hele himmelhvælvingen over U.S.A. var i timevis i brændende oprør.” The Great Event of Our Past History. s. 214, 215.
Professor i astronomi ved Princeton Universitet, Charles A. Young, siger om denne begivenhed: “Stjerneregnen den 13. november 1833 var sandsynligvis den MEST BEMÆRKELSESVÆRDIGE af alle meteorregne. Antallet blev opgjort til så høje tal som 2.000.000 i timen over 5-6 timer.” Manual of Astronomy, s. 469. Himlen var et flammehav af faldende stjerner. Folk var overbevist om, at det var dommedag.
I et amerikansk leksikon læser vi om, i hvor stor udstrækning meteorregnen var synlig: “Dette skue … blev bevidnet over HELE DET NORDLIGE AMERIKA … og tiltrak sig stor opmærksomhed … Der faldt 100-tusindvis af stjerneskud … Nogle observatører sammenlignede antallet med sneflager i en snestorm eller med dråberne i en regnbyge.” Synet var mageløst. Det begyndte omkring kl. 9 om aftenen og fortsatte til et godt stykke efter dagslysets frembrud.
Elijah Burritt skriver: “Det mest mageløse tilfælde af stjerneskud (den 13. november 1833) … DÆKKEDE EN IKKE RINGE DEL AF JORDENS OVERFLADE … og omspændte hele himmelhvælvingen med myriader af ildkugler.” Geography of the Heavens, s. 157. Denne meget bemærkelsesværdige meteorregn fandt sted kun lidt over 50 år efter solens og månens formørkelse.
Da Guds store profetiske ur slog hel, skete de begivenheder, som var forudsagt:
1.
Den 1. november 1755 – Det store jordskælv
Så 25 år senere
2.
Den 19. maj 1780 – Den mørke dag og månen som blod
Så 53 år senere
3.
Den 13. november 1833 – Stjerneregnen