Frygter Gud og giver ham ære og tilbed ham, som har skabt himmelen og jorden og havet og vandenes kilder. Åb 14:7. Frygter du Gud og giver ham ære? Tilbeder du Gud den Almægtige og gennem bønne har en levende forbindelse med din skaber, han har sagt, at han vil være din Gud og din Fader, han er din Herre og du skal tilbede ham, men du skal tilbede ham alene. Mat 4:10. Herren din Gud skal du frygte, og ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans navn skal du sværge. 5 Mos. Og nu Israel! Hvad andet kræver Herren, din Gud, af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans veje, og at du skal elske ham og tjene ham af hele dit hjerte og hele din sjæl. 5 Mos 10:12-20.

Jesus sagde til den samaritanske kvinde: ”Den time kommer, ja, den er nu, da de sande tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og sandhed; thi det er sådanne tilbedere, Faderen vil have. Thi som før er skrevet: ”Gud er Ånd, og de, som ham tilbede, bør tilbede i Ånd og Sandhed. Oversættelsen Gud er Ånd, synes at være lidt bedre end i en tidligere oversættelse, hvor der står: ”Gud er en Ånd.” Forskellen er måske ikke stor, men der ligger en lidt anden tanke i det alligevel, det er mere i forståelse med den samklang, der fremkommer ved at tro på Ånden som Guds indre og dybe væsen, som forud fremholdt. Englen, som Kristus udsendte med budskaberne, der fremholdes i Åbenbaringens bog, sagde til Johanne: ”Jeg er din medtjener; tilbed Gud.” Åb 22:9. Jesus viste også hen til Faderen, Gud den Almægtige, da han lærte dem at bede; de skulle fremføre deres bønner for Faderen, sigende: ”Vor Fader, du som er i himlene, helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden, vær med os gennem fristelser, og fri os fra det onde, thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen!” Mat 6:9-13.

Paulus og de andre apostle forstod Herrens undervisning. De tilbad Gud og opsendte deres bønner til Gud og Faderen, som er i himmelen. Paulus formaner Efeserne til at sige Gud og Faderen tak for alle ting i vor Herres Jesu navn. Ef 5:20. Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting eders begæringer komme frem for Gud i påkaldelse og bøn med taksigelse; og Gud skal efter sin rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig i herlighed, i Kristus, men han, vor Gud og Fader, være æren i evigheders evigheder! Amen. Fil 4:6,19-20. Nåde være med eder og fred fra Gud, vor Fader! Vi takke Gud vor Herres Jesu Kristi Fader altid, når vi bede for eder, og vi takke Faderen, som gjorde os dygtige til at have del i de helliges arvelod i lyset. Kol 1:3-12. Vi er skyldige altid at takke Gud for eder, brødre! Som tilbørligt er. 2 Tes 1:3. Mine brødre, dersom nogen fattes visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden bebrejdelse, så skal der gives ham. Men han bede i tro, og ikke tvivlende, thi ikke skal det menneske mene, at han skal få noget af Herren. Farer ikke vild, mine elskede brødre! Al god gave og al fuldkommen gave er ovenfra og kommer ned fra lysenes Fader, hos hvem der ikke er forandring eller skiftende skygge. Jak 5:16-17. Og der er ikke forskel, thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, der påkalder ham. Rom 10:12. Dersom da I, som er onde, vide at give eders børn gode gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i himlene, give dem gode gaver, som beder ham! Bed, så skal eder gives; Mat 7:7-11.

Lukas skriver det samme, som er citeret fra Mattæus, men i stedet for gode gaver hos Mattæus, sætter Lukas ordet den Helligånd ind, altså: ”Hvor meget mere skal da Faderen fra himmelen give den Helligånd til dem, som beder ham!” Jesus siger: Hvad som helst I beder Faderen om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må herliggøres ved Sønnen, dersom I bede om noget i mit navn, vil jeg gøre det. Joh 14:13-14. Jakob siger om nogle: ”I har ikke, fordi I ikke bede; I bede og få ikke, fordi I bede ilde, for at ødelægge det i eders lyster.” Jak 4:2-3. David siger: ”Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj øret til mig og hør på mit ord. Sal 17:6. Den undervisning, bibelen giver angående bøn, er ikke til at misforstå og dog synes det, som om de fleste ikke lytter efter Jesu undervisning angående bønnen, det er her, som det er med at erholde Guds kraft, vore bønner er henvist til Gud den Almægtige, det er ham, vi skal opsende vore bønner til. Og Jesus har sagt, at vi overfor Faderen må bede i hans navn.

Kristus er Mellemmand mellem Gud og mennesket, han er også vor Talsmand og vor forbeder, men netop derfor må vi forstå, at vore bønner skal opstige til Gud Fader og Kristus, som er ved Faderens højre hånd, vil da træde frem for Guds Åsyn til bedste for os. Heb 9:29. Kristus er jo vor ypperstepræst (efter Melkizedeks vis), der har taget sæde på højre side af Majestætens trone i himmelen som tjener ved helligdommen og det sande tabernakel, hvilke Herren, Gud den Almægtige, har oprejst, og ikke et menneske. Heb 8:1-2.

Der skete en ophævelse af det foregående bud, fordi det var svagt og unyttigt, men der skete indførelse af et bedre håb, ved hvilket vi nærmer os til Gud. Kristus er blevet borgen for en bedre pagt, hvorfor han også kan fuldkomment frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han lever altid til at gå i forbøn for dem. Heb 7:17-25. Hvorhen vi vender os i Herrens bog, så får vi at vide, at vore bønner må opstige til Gud og hans trone, og den oprigtiges bøn vil efter Guds og Kristi løfte blive både hørt og besvaret, men vi bede i tro og ikke tvivlende! Gud elsker sin Søn og ønsker, at Sønnen skal æres sammen med ham, men vore bønner må efter Guds undervisning og hellige plan opsendes til ham, den Allerhøjeste, himlens og jordens skaber.

Det sidste nådesbudskab lyder: ”Frygt Gud og giv Ham ære, og tilbed Ham, som har gjort himlen og jorden og havet og vandenes kilder.” Er det mon ikke en grundig appel til den sidste menighed og de sande kristne i de sidste dage? I vankundighedens tider bærer Gud over med os, men der kommer en tid for enhver, som er afgørende, når Gud søger at lade lyset skinne, da byder han at vende om for at vederkvægelsen kan komme til os fra Herren Gud den Allerhøjeste. Apg 17:30. Jesus sagde på hin tid til den samaritanske kvinde: ”I tilbede det, I ikke kende.” Vi tilbede det, vi kende; Kristus kan ikke forbigås af hans sande efterfølgere, men han siger til os: ”Min Fader er større end jeg, tilbed Gud den Allerhøjeste.” Jesus siger også i henhold til de sidste tider: ”Men når jeg kommer igen, mon jeg skal finde troen på jorden.” Er det ikke derfor på tide at vågne op af søvne, for at dagen ikke skal komme over os som en tyv om natten, men at vi må være lysets børn og dagens børn. 1 Tes 5:1-8.