Alle udtrykkene i forbindelse med Johannes’ vidnesbyrd angående sådanne, som er fødte af Gud, siger klart, at Ånden er identisk med Gud, men udtrykkene viser også, at Ånden er knyttet til Guds indre væsen. Disse, som er fødte af Gud, er blevet til nye skabninger, de har Guds kærlighed i deres hjerter, de er retfærdiggjorte, de har overvundet verden med dens lyster, de tror i deres hjerter, at Jesus er Kristus, Guds enbårne Søn. Dersom nogen er i Kristus, da er han en ny skabning; det gamle er forbigangent; se, alt er blevet nyt, men alt dette er fra Gud. 2 Kor 5:17-20, Gal 6:15-16. Ånden var identisk med Gud den Almægtige ved skabelsen, den er det i forbindelse med den nye fødsel, den nye skabelse, og det er på forhånd kraftigt bevist, at det samme er tilfældet ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. 1 Pet 3:18. Kristus blev levendegjort efter Ånden. Ef 1:19-20. Den Almægtiges vældige virkekraft, som han udviste, da han oprejste Kristus fra de døde.
Åndens udgydelse på pinsefestens dag giver samme resultat, ”I mænd, Brødre! Det skriftens ord burde opfyldes, som den Helligånd forud havde talt ved Davids mund om Judas, der blev vejleder for dem, som greb Jesus. Apg 1:16-20. Læs Davids Salmer 109:8, 41:10, Sak 11:15, var det ikke Herren selv, der talte til David eller talte ved Davids mund? Vi læser: ”Og der viste sig for dem tunger som af ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem, og de blev alle fyldte af den Helligånd.” Vi læser om, hvilket udslag, der viste sig. Apg 2:1-14. Men hvad siger Peter? Ikke er disse drukne, som I mene, men det er hvad der er sagt ved profeten Joel: ”Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt kød.” Vers 17 fortæller os, at det er Gud, som siger det ved Joel, læser vi hos Joel, så lyder det således: ”I skal kende, at jeg er i Israels midte, og at jeg og ingen anden er Herren, eders Gud, og mit folk skal i evighed ikke blive til skamme, og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød.” Det er Gud den Almægtige, den eneste sande Gud (I skal kende, at jeg og ingen anden er Herren eders Gud), der udgyder af sin Ånd thi Gud Herren selv er Ånden. 2 Kor 3:17.
Der blev sagt ved Johannes, at Kristus, som selv blev salvet med den Helligånd og kraft, også skulle salve sine disciple med den samme Ånd. Vi læser i Apg 2:32 ”Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle er vidner, efter at nu han ved Guds højre hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre”. Her er der vitterligt, at det er Kristus, der udgyder den Helligånd og ifølge Faderens forjættelse. Både i vers 17 og 33 hedder det: at han vil udgyde af sin Ånd, lad os spørge os selv, hvorledes kan man mene, at det skulle kunne være en tredje person i Guddommen, en Ånd, som Kristus modtager fra Faderen og udgyder over alle sine disciple. Nej, tanken er umulig. Peter sagde i vers 38: Omvend eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi navn til eders synders forladelse, og I skulle få den Helligånds gave. Paulus skriver til Korintherne: ”Hvad de åndelige gaver angår, brødre, vil jeg ikke, at I skulle være uvidende. I vide, at da I var hedninger droges I hen til de stumme afguder, derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd, siger: ”Jesus er en forbandelse.” Og ingen kan sige ”Jesus er Herre”, uden ved den Helligånd. Der er forskel på nådegaver, men det er den samme Herre, og der er forskel på kraftige gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle. Før vi går videre med hensyn til de åndelige gaver, må vi slå sandheden fast, sådan som vi finder den i vers 5-6. I de følgende vers er der tale om visdom, kundskab og tro, gave til at helbred og gave til at udføre kraftige gerninger, profetisk gave, og til at tale fremmede sprog. 1 Kor 12.
Men alt det virker den ene og samme Ånd, som uddeler til enhver især efter som han vil, nu har vi brug for 6. vers, hvori der læses: ”Men det er den samme Gud, som virker alt i alle” eller 5. vers: ”Der er forskel på tjenester, og det er den samme Herre;” vi må sande, at den Gud, som virker alt i alle er fuldkommen et med Ånden, thi det er Gud som ved sin Ånd udvirker alle de åndelige gaver i menigheden. Gud har sat lemmerne, ethvert af dem, på legemet eftersom han ville, og Gud har sammenføjet legemet således, at han tillagde det ringere mere ære. Nogle satte Gud i menigheden, for det første til apostle, for det andet profeten, for det tredje lærere, dernæst kraftige gerninger, dernæst gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre og forskellige slags tungemål. Vers 18, 24 og 28 fortæller os, at det er Gud den Almægtige, der uddeler til enhver i besynderlighed som han vil. Når der i vers 28 står: ”Og nogle satte Gud i menigheden” så må vi bøje os for sandheden og erkende, at han jo netop nævner alle disse gaver, som også kaldes åndens gaver.
Det er interessant at betragte Guds menighed, som også kaldes Kristi legeme: ”Men I er Kristi legeme og lemmer enhver især.” Vers 27. Thi med én Ånd blev vi jo alle døbte til at være eet legeme, og alle fik vi én Ånd at drikke. Vi bliver alle døbte med Guds Ånd, og vi får alle sammen en Ånd at drikke, og Guds kærlighed bliver udøst i vore hjerter ved den Helligånd, som blev os givet. Rom 5:5. Og Herren styre vore hjerter til Guds kærlighed og til Kristi udholdenhed. 2 Tess 3:5.
Gud den Almægtige har lagt alle ting under Kristi fødder, og han gav ham som hoved over alting i menigheden, der er hans legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle. Ef 1:22-23. Gud satte Kristus som hoved over sin menighed.