Da Jesus ved en vis lejlighed fortalte sine disciple den store sandhed, at han var livets brød, og at ingen kunne komme til ham, uden det var givet ham af Faderen, trådte mange af hans disciple tilbage og vandrede ikke mere med ham. Jesus sagde da til de tolv: ”Mon også I ville gå bort?” Simon Peter svarede ham: ”Herre! Til hvem skulle vi gå hen? Du har det evige livs ord; og vi have troet og erkendt, at du er Guds hellige.” Joh 6:65-69. Peters svar til Jesus vil blive det afgørende i alle bibelske spørgsmål, vi må tro på, at Jesus har det evige livs ord, eller at Guds ord er Ånd og er liv. Forbindelsen mellem Kristus og hans efterfølgere er så sluttet, at ingen anden person eller intet andet væsen kan komme imellem. Jesus sagde, idet han talte om livets brød: ”Jeg er livets brød! Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, vil jeg ingenlunde kaste ud.” Det er Faderens vilje, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt liv. Ingen kan komme til mig uden Faderen, som sendte mig, drager ham; sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som tror på mig, har et evigt liv. Jeg er livets brød! Det er det brød, som kom ned fra Himmelen, og den, som æder dette brød, skal leve evindelig. Ligesom den levende fader udsendte mig og jeg lever i kraft af Faderen, ligeså skal også den, som æder mig, leve i kraft af mig, mange af hans disciple sagde: ”Dette er en hård tale.” Og Jesus sagde: ”Derfor har jeg sagt eder, at ingen kan komme til mig, uden at det er givet ham af Faderen, det er Ånden, som levendegør, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til eder, er Ånd og er liv.” Joh 6:35-69. Thi ligesom Faderen har livet i sig selv, således har han også givet Sønnen at have livet i sig selv. Joh 5:26.