Når Kristus kommer igen, kommer han som Guds søn. Til Kolossenserne siger Paulus, at de skulle takke Faderen, som gjorde dem dygtige til at have del i de helliges arvelod i lyset, han, som friede os ud af mørkets magt og satte os over i sin elskede Søns rige. Kol 1:12-13. Når Kristus modtager riget, som er os beredt, kaldes han fremdeles Guds elskelige Søn, men når alle ting er blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle ting, for at Gud kan være alt i alle. 1 Kor 15:28.

Loven indsatte til ypperstepræster mennesker, som havde skrøbelighed; men edens ord, som kom senere end loven, indsætter en Søn, som er fuldkommet til evig tid. Heb 7:28. Kristus er Guds Søn samtidig med, at han er Ypperstepræst til evig tid efter Melkizedeks vis. Kristus er Søn over Guds hus, og han hus er vi, såfremt vi fastholder håbets frimodighed og ros urokket indtil enden. Heb 3:6. Gud har fordum talt til fædrene ved profeterne, men i disse sidste dage taler han ved sin Søn. Heb 1:1. Og som sidste bevis for, at Kristus fremdeles er Guds Søn, skal vi anføre Åb 2:18, hvor vi læser: ”Skriv til menigheden i Thyatira: ”Det siger Guds Søn.” Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud og han i Gud.” 1 Joh 4:15. Den som har Sønnen, har livet; den, som ikke har Guds Søn, har ikke livet, dette har jeg skrevet til eder, for at I skulle vide, at I have evigt liv, I, som tror på Guds Søns navn. 5:12-13. Hvad vi have set og hørt forkynde vi eder, for at I må have samfund med os; men vort samfund er med Faderen og med hans Søn Jesus Kristus, dette skriver vi til eder, for at eders glæde må være fuldkommen, og det er det budskab, som vi have hørt af ham og forkynde eder, at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham. 1 Joh 1:1-5.