Laodikea-menigheden er den sidste af de syv og som derfor vil gælde til Jesu andet komme, disse syv gælder uden tvivl perioder i den kristne tidsalder, lige fra Kristi himmelfart og til han kommer igen i himmelens skyer med alle de hellige engle, for at hente de frelste hjem til sig, at hvor han er, skal også de være, de skal skue den herlighed, som han havde hos Faderen før verden var. Joh 17:24. Laodikea-menigheden tegner et trist billede, det er det troværdige og sanddru vidne, Guds skabnings begyndelse, det er Guds eenbårne Søn, menneskehedens Frelser, der giver os dette sanddrue og troværdige vidnesbyrd; han siger: ”Jeg ved dine gerninger, at du hverken er kold eller varm! Gid du var kold eller varm! Derfor, efterdi du er lunken, og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund; fordi du siger: ”Jeg er rig og har overflod og fattes intet.” Hvad kan her menes, andet end at man tror, at man har hele sandheden, og det påberåber man sig, og er stolte og selvsikre på, og derfor lukker øjnene for de store og vidunderlige sandheder, som Gud har til os, og som vil betyde så uendelig meget for os eftersom tiden drager nærmere, da vor Frelser vil komme for at hente sit folk. Vi må betænke, at da vil der være en trængselstid, som der aldrig før har været, da vil overenglen Mikael stå frem som værn for Guds folk. Dan 12:1. Og den, som da sidder i den Højestes skjul og dvæler i den Almægtiges skygge, siger til Herren: ”Min tilflugt, min klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler, han dækker dig under sine fjedre, under hans vinger finder du ly, hans trofasthed er skjold og værge. Herren er vor tilflugt, thi den Højeste har vi valgt til bolig, og han byder sine engle at vogte dig på alle dine veje.” Salme 91:1-11.
Er det ikke på tide og aldeles nødvendig for enhver kristen at lære at kende mere til Gud den Almægtige, Gud den Allerhøjeste, den eneste sande Gud? Hør, Israel, Herren vor Gud, Herren er én! Og hans Søn Jesus Kristus, vor Frelser, lære at kende ham som vor eneste Talsmand, vor Forbeder og store ypperstepræst efter Melkizedeks vis, han er vor rette Mellemmand, han som altid lever og træder frem for Guds Åsyn til bedste for os. O, når dit hjerte bliver helt knyttet til Gud og til hans eenbårne Søn, da har du ikke mere brug for en Talsmand, som for dig alligevel står som et mysterium, men da har du brug for Guds Ånd, denne hellige Ånd og indflydelse, der udgår direkte fra ham, thi Herren, Gud selv, er Ånden.
Gud har i sin nåde givet os advarslen: ”Gå ud fra hende I, mit folk,” og selv om emnet om den store skøge kun flygtigt er berørt, så er der ingen, der behøver at være i tvivl om, hvad Gud mener: Vi skal undersøge denne alvorlige sag til bunds og forlade vildfarelsens vej, som fører til smerte og død, og følge sandheden, som leder os fra syndens og dødens vej og ind på den vej, som fører til evigt liv gennem troen på Gud den Almægtige, den eneste sande Gud, og den han udsendte, Jesus Kristus. Tøv ikke med at forlade enhver vildfarelse, hvor liden og uskyldig den end ser ud, bekend det ikke alene for Gud, men for alle dem, du kommer i berøring med, husk på, du er sendebud i Kristi sted, og at du skal bede i Kristi sted: ”Lad eder forlige med Gud, den eneste sande Gud, han, som er himlens og jordens skaber.” Måske du uden at vide det har troet på og endda tilbedt en såkaldt Talsmand, en tredje person; vend da om til den levende Gud. Den som taler til Laodikea-menigheden siger: ”Jeg råder dig, at du af mig køber guld, lutret i ilden, for at du kan blive rig, og hvide klæder for at du kan klæde dig dermed, og din nøgenheds skam ikke skal blottes, og øjensalve til at salve dine øjne med for at du kan se. Alle dem, jeg elsker, dem revser og tugter jeg; vær derfor nidkær og omvend dig!” Vi tilrådes at købe af ham guld, lutret i ilden for at vi kan blive rige; disse, der tale til, tror sig rige, de får at vide, at det er et stort bedrag, de er fattige, men ved at købe af ham guld, lutret i ilden, kan de blive virkelig rige.
Eftersom det i første instans kan være sandhedspunkter, der kan være tale om, så gælder det om, at enhver undersøger forholdet i alvorlig bøn til Gud. Det gælder om at kunne se; det vil vel sige, at der er noget, som vi ikke er blevne opmærksomme på, men som Gud vil, at vi skal se, og hvad andet kan det være end sandheder, dersom det var det, fattigheden bestod i. O, lad os bede: ”Oplad mine øjne, at jeg må skue de underfulde ting i dit ord, og lad dit ord være en lygte for min fod og et lys på min sti. Med denne oprigtige bøn, skal Gud vise os sandhedens vej, og sandheden skal frigøre os fra vildfarelsens vej, Salme 119:18-105. Herrens ord er rene ord, det pure, syvfold lutrede sølv. Sal 12:7. Fuldkommen er Guds vej, lutret er Herrens ord. Han er et skjold for alle dem, der sætter sin lid til ham. Sal 18:31. Ja, hvem er Gud uden Herren, og hvem er en Klippe uden vor Gud? Ja, hans ord er fuldkommen rent, lad os elske det! Sal 119:140. Herrens revselse består ikke i straf eller udvortes lidelser, nej, hans revselse ligger deri, at han viser dem deres vejs vildfarelser og siger til dem: ”Denne er vejen, vandre på den, dine øren skal høre det ord bag ved dig: ”Her er vejen, I skal gå!” Hver gang I er ved at vige til højre eller venstre, din vejleder skal ikke mere dølge sig, dine øjne skal skue din vejleder. Es 30:20-21. Herren siger: ”Se, jeg står for døren og banker; dersom nogen hører min røst og åbner døren,” der menes, at når vi hører Herrens røst, da skal vi fjerne det, der er til hinder for, at han kan gå ind og holde nadver med os og vi med ham. Lad ikke det løfte det løfte gå upåagtet hen, han siger: ”Den, som sejrer, ham vil jeg give at tage sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min Fader på hans trone. Åb 3:14-22. Vore Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og den Helligånds samfund være med os. 2 Kor 13:13. Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. Således skal Herrens navn lægges på eder, og han vil velsigne eder. Amen! 4 Mos 6:24-27.
Nr. 460 i ”Salmer og Lovsange” – Jesus gør mig stille, stille.
Jesus, gør mig stille, stille,
tryk mig nær ind til dit bryst.
Når mig Satan vil forvilde,
Lad mig høre blot din røst.
Jesus, frels mig fra al fare,
fyld mit hjerte med din fred.
Fri mig fra hver listig snare,
giv mig din retfærdighed.
Jesus, lad min egen vilje
ganske blive et med din,
lad ej nogen ting os skille,
Jesus, vær du altid min.
Tryk mig nær ind til dit hjerte,
Jesus, gør mig dig helt lig!
Midt i fattigdom og smerte
Bliver jeg da lykkelig.