Disse i Berøa, som havde hørt Paulus tale, var rettænkende, de ransagede daglig skrifterne for at se, om disse ting forholdt sig således, Apg 17:10-11. Og vi har det profetiske ord, hvilke vi gør vel i at give agt på, mere stedfæstet, det skinner som et lys på et mørkt sted. 2 Pet 1:19. Og Jesus begyndte fra Moses og fra alle profeterne, og udlagde dem i alle skrifterne det, som var skrevet om ham. Og han sagde til dem: ”O, I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, profeterne have talt.” Luk 24:25-27. Efter at Gud fordom har talt til fædrene ved profeterne, så har han i de sidste dage talet til os ved sin søn. Heb 1:1. Jesus sagde til ypperstepræsterne i forbindelse med lignelsen om den udlejede vingård: ”Har I aldrig læst i skrifterne: ”Den sten, som bygningsmændene forkastede, den er blevet til en hovedhjørnesten; fra Herren er det kommet, og det er underligt for vore øjne.” Mat 21:42. Jesus sagde også, da han havde læst ud fra profeten Esajas: ”I dig er dette skriftord gået i opfyldelse for eders øren.” Luk 4:21. Nogle af Jesu sidste ord til sine disciple var: Alt dette bør opfyldes, som er skrevne om mig i Mose lovbog og profeterne og i Salmerne. Og han oplod deres forstand, så de forstod skrifterne. Og han sagde til dem: ”Således er der skrevet.” Luk 24:44-46. Jesus bad til sin himmelske Fader og sagde: ”Hellige dem i den sandhed, thi dit ord er sandhed.” Efter sin vilje fødte han os ved sandhedsord. Jak 1:18. Genfødte, som vi er, ved Guds levende og blivende ord. 1 Pet 1:23. Der er et håb, som vi har hørt om i evangeliet, sandheds ord. Kol 1:5.

Paulus skriver til Efeserne: ”I hvem også I, da I hørte sandhedens ord, evangeliet om eders frelse, i hvem også I, da I blev troende, blev beseglede med forjættelsens hellige Ånd.” Der er ikke nogen grund til at tvivle på, at Guds levende og blivende ord, den hellige skrift, er sandheds ord, og at sandhedens Ånd ufravigelig er knyttet til ordet den hellige skrift; profeterne vidner om det og Apostlenes udsagn er overalt det samme. I elskede! Lad os elske hverandre, thi kærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Vi er af Gud, den som kender Gud, hører os; den, som ikke er af gud, hører os ikke. Derpå kende vi sandhedens Ånd og vildfarelsens Ånd. Derpå kende vi, at vi blive i ham og han i os, at han har givet os af sin Ånd. 1 Joh 4:6-16.

Sandhedens Ånd skal ikke tale af sig selv, den skal tage af mit, siger Kristus, og forkynde eder, alt hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at den skal tage af mit og forkynde eder. Hvad forkynder Guds tjenere i dag? Er det ikke fra Guds levende og blivende ord, at verden overbevises om synd? Er det ikke fra Guds ord, som er Ånd og liv, at sandheden om retfærdiggørelse ved troen på Guds eenbårne Søn, vor Frelser, bliver forkyndt? Og hvor vil vi gå hen for at blive bekendt med såvel den undersøgende som den afsluttende dom? Kristus har påbudt os at prædike for folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte dommer over levende og døde. Apg 10:42.

Ordet er det eneste, hvorfra evangeliet i sin renhed og fuldkommenhed kan og skal forkyndes for alle slægter, stammer, tungemål og folk, og det ledsages af Guds Ånd og Kristi Ånd, Sandhedens Ånd, retfærdigheds Ånd, nådens Ånd, Hellighedens Ånd og herlighedens Ånd, visdoms og forstands Ånd, råds og styrkes Ånd og Herrens kundskabs og frygts Ånd. Gud Herren selv er Ånden. Lad os prøve at gøre en sammenligning med vers 7 og vers 13 i Joh 16, Talsmanden i syvende vers kommer da til at stå for os som Sandhedens Ånd, vi sammenligner igen 15:26 med 14:26, og vi møder her udtrykket talsmanden den Helligånd, og her møder vi det store og forunderlige spørgsmål: Er Talsmanden den Helligånd? Eller er den Helligånd Talsmanden? I første tilfælde løber vi panden mod en kompakt mur, et mysterium, men er den hellige Ånd Talsmand, så er mystikken borte. Det er da en hellig indflydelse, der udstråler til os fra hans rene og hellige og dyrebare ord, og deri fattes der ikke noget, thi hans mund har budt det, og hans Ånd har sanket det.