Mange mennesker er slet ikke klar over, at Jesus er “helten” i Åbenbaringens drama.
Bogen afslører nogle meget interessante og forbavsende ting om ham. Ja, det er faktisk hovedformålet med hele bogen, at vi skal få hjælp til at se Jesus i et helt nyt og blændende lys.
Navnet “åbenbaringen” gør det klart, at det er bogens mål at åbenbare eller afdække, og i bogens indledning fortælles der klart, hvem det er, der åbenbares. De første tre ord siger: “Jesu Kristi åbenbaring”, så det er altså Jesus og hans ufattelige planer, som skal “afdækkes” i Åbenbaringsbogen.
Hvis du blot husker denne kendsgerning hele tiden og er på udkik efter Jesus, idet vi går frem i studiet, så vil vi få den største og mest inspirerende erfaring i vort liv. Jesus har ikke noget større ønske end at udøse sin velsignelse og kærlighed over os, mens vi studerer Åbenbaringen – hans specielle bog.
Så lad os med en bøn i vore hjerter betragte nogle af de enorme sandheder om Jesus, som netop Åbenbaringsbogen afslører.
(Læg mærke til, at bogens navn burde være: “Jesu Kristi Åbenbaring”, men at den har fået navnet “Johannes´ Åbenbaring”, fordi bogen blev skrevet af Johannes, ikke fordi den skulle fremstille Johannes.)
1. Jesus beskrives og fremstilles ved hjælp af mindst 36 forskellige navne i Åbenbaringen. Det er næsten helt utroligt, men hans navn, eller en henvisning til et udtryk om ham, forekommer over 137 gange i de første tre kapitler og mere end 250 gange i hele bogen. Kan man mon betvivle, at Åbenbaringen har noget meget vigtigt at fortælle os om Jesus?
Svar: __________________________________________________________
Se bilag 2.1 for en liste med alle de navne og titler, som Jesus har fået i Åbenbaringsbogen.
2. Hvordan beskrives Jesus i Åbenbaringen?
Svar:
Åb 1,13 (NT 316) Hans kjortel var _______________________________________
Åb 1,13 (NT 316) Han havde et _________________________________________
Åb 1,14 (NT 316) Hans hår var __________________________________________
Åb 1,14 (NT 316) Øjnene var som _______________________________________
Åb 1,15 (NT 317) Fødderne lignede ______________________________________
Åb 1,16 (NT 317) Hans udseende var som ________________________________
BEMÆRK: I Daniels Bog 10,5-10 (GT 870) findes der også et “ord-billede” af Jesus. Både Johannes (Åb 1,17) (NT 317) og Daniel faldt til jorden som bedøvet og hjælpeløse, da de så ham.
VOR VIDUNDERLIGE FRELSER
3. Hvad har Jesus gjort for os? Åb 1,5 (NT 316)
Svar: “Ham som _______________________________________.”
4. Jesus har gjort mere for os. Hvad? Åb 1,6 (NT 316)
Svar: “Han har gjort os til _______________________________________.”
BEMÆRK: På Det gamle Testamentes tid kunne mennesker kun komme til Gud via præsten, men Jesus forandrede dette. Han gjorde os alle til præster. Derfor kan vi nu komme direkte til ham.
5. Hvad er det, der ifølge de 24 ældste i Åb 5,8-9. 12 (NT 320) gør Jesus i stand til at løskøbe os?
Svar: “. . . thi ________________________________ blev du og med dit blod har du til Gud ____________________________ mennesker af alle stammer . . .” (v. 9)
BEMÆRK: Udtrykket “Lam” bruges om Jesus 26 gange i Åbenbaringsbogen. Jesus er helt klart Guds lam. Joh 1,29 (NT 115). Når mennesker syndede i gammel-testamentlig tid, måtte man ofre lam. Disse symboliserede Jesus, som skulle bære verdens synd og dø for os alle. Jesus, Guds Lam, døde for os på Golgata. På grund af Jesu død er vi frikendt. Det virker derfor ikke forbavsende, at de ældste råber i Åb 5,9: “Værdi er du . . .” (NT 320)
6. Var Jesu offer en nødløsning, efter at syndefaldet var en kendsgerning, eller var det planlagt før synden opstod? Åb 13,8 (NT 327); Ef 1,4 (NT 247); 1 Pet 1,18-20 (NT 300. 301).
Svar: “Hertil var han forudbestemt, _________________________.” (v. 20)
7. Læs det 4. og 5. kapitel Åbenbaringsbogen. Læg særlig mærke til beretningen om den forseglede bog, som ingen kunne åbne. Åb 5,6-9 (NT 320) Hvem var det, der til sidst åbnede den?
Svar: _______________________________________.”
8. Hvilken bog er det, som kun Jesus har autoritet til at åbne?
Svar: _______________________________________.”
BEMÆRK: Bogen har ikke fået et navn, men det fremgår tydeligt af beretningen i Åbenbaringsbogens 5. kapitel, at den har at gøre med de mennesker, som frelses fra denne verden. Det er også yderst interessant, at Åbenbaringen flere steder omtaler “en bog” eller “bøger”, som har stor betydning for mennesker på denne Jord. Læg mærke til følgende:
Svar a) Åb 3,5 (NT 318) og 17,8 (NT 330) taler om ” _______________ bog.”
Svar b) Åb 21,27 (NT 335) kalder den “__________________________ bog.”
Svar c) Åb 20,12 (NT 333) omtaler flere ______________________ og _____________________ bog.”
Læg mærke til, at disse bøger altid nævnes i forbindelse med dommen. Åb 13,8 (NT 327) gør det helt klart for os, at alle de frelste har deres navne skrevet i livets bog, og ifølge
Åb 3,5 (NT 318) skal alle, som vender Kristus ryggen, få deres navne slettet af livets bog.
Det alvorlige budskab i Åbenbaringens 5. kapitel er, at kun Jesus kan fortælle, hvem der er frelst, og hvem der ikke er frelst. Han, og bare han, kan læse sind og tanker og således vide, hvem der i sandhed tilhører ham. Netop derfor er det så vigtigt, at vi lægger vort liv i hans hænder. Han alene kan rense os fra al synd (1 Joh 1,9 (NT 309)) og “fremstille os dadelfri for sin herlighed i fryd”. (Jud 24 (NT 315)) Det var netop derfor, Johannes i Åbenbaringens 5. kapitel var så sørgmodig og uden håb, indtil Jesus fremstod, og det forklarer også de ældstes glædesudbrud, idet Jesus griber ind på sit folks vegne.
JESU OPRINDELSE OG MAGT
9. Begyndte Jesus sin tilværelse, da han blev født af Maria, eller eksisterede han før fødslen i Betlehem? Joh 17,5 (NT 141)
Svar: “_______________________________________.”
BEMÆRK: Åb 22,6.7 (NT 335) kalder Jesus for “Herren, profeternes ånders Gud” ligesom
1 Pet 1,10-11 (NT 300) fortæller, at det var Jesus, som inspirerede profeterne ned gennem tiderne. Mange andre tekster viser klart, at Jesus eksisterede, før han blev født ind i denne verden af Maria. Joh 1,1-3 (NT 114); Fil 2,5-11 (NT 255).
10. Hvem nævnes specielt i forbindelse med Jordens og menneskets skabelse? Åb 3,14.21 (NT 319)
Svar: “_______________________________________.”
BEMÆRK: I Åb 3,14 (NT 319) siges om Jesus, at han er “Guds skaberværks ophav”. Du kan finde en række skriftsteder i Bibelen, der fortæller, at Jesus er Skaberen: Ef 3,9 (NT 249); Joh 1,1.3 (NT 114); Hebr 1,1-2 (NT 281); Kol 1,13-17 (NT 258. 259).
11. Er Jesus Gud? Åb 19,13-16 (NT 332-333); Joh 1,1.14 (NT 114-115); Åb 22,6-7 (NT 335).
Svar: “_______________________________________.”
BEMÆRK: I Åbenbaringen kaldes Jesus for “Guds ord”, og i Joh 1,1.14 (NT 114.115) gøres det klart for os, at Jesus er “Ordet”, og at han er Gud. Andre tekster, som understreger denne kendsgerning: 1 Tim 3,16 (NT 271); Tit 3,4 (NT 280); Hebr 1,8 (NT 282).
EN FORBLØFFENDE TIDSPERIODE
12. Over 500 år før Jesu fødsel fik Daniel en forbløffende profeti, som forudsagde det nøjagtige tidspunkt for Messias’ komme. Denne enestående profeti viser, at Jesus er Messias, Guds Søn. Vi finder profetien i Dan 9,24-27 (GT 870). Hvor lang tid gives der ifølge v. 24 til den jødiske nation?
Svar: “_______________________________________.”
BEMÆRK: Denne alvorlige profeti advarede det jødiske folk om at Gud tildelte en prøvetid på 490 år.
13. Idet vi anvender den profetiske målestok, hvor én dag er lig et år, hvor lang er tidsperioden på 70 uger? (Ez 4,6 (GT 805)
Svar: “_______________________________________.”
BEMÆRK: 70 uger gange 7 (antallet af dage i en uge) er lig 490 dage. Siden en profetisk dag er det samme som et bogstaveligt år, så er 490 profetiske dage det samme som 490 kalender år.
14. Hvornår skulle denne 70 ugers (490 års) periode begynde? Dan 9,25 (første halvdel) (GT 870).
Svar: “Fra den tid _______________________________________ genrejsning og opbyggelse udgik . . .”
BEMÆRK: Guds folk levede i fangenskab i Persien. Gud påvirkede den persiske konge, Artaxerxes, så han udsendte en befaling om, at de jøder, som måtte ønske det, kunne vende tilbage til Jerusalem for at genrejse og opbygge det. Befalingen er optegnet i Bibelen i Ezras bogs det 7. kapitel (GT 512). To persiske konger havde tidligere givet næsten den samme befaling, men da havde det blot drejet sig om genrejsning og opbygning af templet, og ikke af Jerusalem som sådan.
15. Hvornår blev denne befaling givet? Ezra 7,7.12.13 (GT 512. 513)
Svar: “. . . i kong Artaxerxes’ _______________ regeringsår” (år. 457 f. Kr.)
BEMÆRK: Teksten i Ezra 7,7.12.13 (GT 512. 513) viser helt klart, at befalingen udgik i Artaxerxes’ 7. regeringsår. Ifølge historien begyndte Artaxerxes sin regeringstid i år 464 f. Kr. Hans 7. regeringsår må da blive år 457 f. Kr. Befalingen trådte i kraft om efteråret, et stykke tid efter, at Ezra var ankommet til Jerusalem.
16. Hvor lang tid skulle der ifølge Dan 9,25 (GT 870) gå fra det øjeblik, befalingen blev givet, og indtil Messias skulle fremstå?
Svar: _______________________________________.
BEMÆRK: 69 uger gange 7 (antal dage i ugen) er lig 483 profetiske dage, som jo, når det drejer sig om profeti, er det samme som 483 kalenderår. Hvis vi begynder ved år 457 f. Kr. og går 483 år frem i tiden, så kommer vi til år 27 e. Kr. (Se bilag 2.2).
17. Fremstod Messias så i år 27, nøjagtig 483 år efter befalingen? Luk 3,1. 21. 22 (NT 74. 75); ApG 10,38 (NT 163); Joh 1,41 (NT 116).
Svar: _______________________________________________
BEMÆRK: “Messias” er det hebraiske ord for “salvede”. “Kristus” betyder det samme blot på græsk. Selv om Jesus ved sin fødsel var Guds Søn, så var han ikke “Messias” (den salvede), førend han var blevet salvet. I ApG 10,38 (NT 163) får vi at vide, at Jesus blev salvet med Helligånden. Dette gjorde ham til “Messias” og fandt sted ved hans dåb i kejser Tiberius’ 15. regeringsår. Historien fortæller os, at Tiberius begyndte at regere i år 12 e. Kr. Hans 15 regeringsår falder da i 27, netop det år, hvor Jesus blev døbt (og salvet), akkurat som profetien havde forudsagt det.
18. Hvad sagde Jesus, som viser, at han kendte til Daniels forudsigelse om, at han skulle salves og fremstå som Messias i år 27, da han begyndte at forkynde efter sin dåb og salvelse? Mark 1,14-15. (NT 144)
Svar: “_______________________________________.”
BEMÆRK: Er det ikke fantastisk! Her kan ikke være nogen tvivl. Messias fremstod på det rette tidspunkt, forudsagt af Daniel flere hundrede år i forvejen. Han er i sandhed Messias, Guds Søn. Dette giver os et urokkeligt ståsted.
JESU KORSFÆSTELSE FORUDSAGT
19. Vi har nu betragtet 483 af de 490 års prøvetid, som jødefolket fik tilmålt. Endnu en uge mangler af de oprindelige 70 uger (en uge eller 7 profetiske dage = 7 kalenderår). Hvad skulle der ske i midten af den sidste uge (eller efter yderligere 3 ½ år)? Dan 9,26-27 (GT 870)
Svar: En salvet (Jesus) skulle _______________________________________ uden dom.
BEMÆRK: Skriften siger, at Jesus skulle bortryddes i midten af den sidste uge, altså efter 3 ½ dage eller efter 3 ½ år. Lægger du 3 ½ år til efteråret år 27, kommer du frem til foråret år 31. Netop som profetien havde forudsagt, så blev Jesus “bortryddet” ved sin korsfæstelse i foråret år 31, og “slagtoffer og afgrødeoffer” skulle “ophøre”, fordi Guds Lam nu havde opfyldt symbolikken i alle ofringerne, da han selv blev offerlammet for hele menneskeheden. Se 1 Kor 5,7 (NT 214).
20. Hvor lang tid havde jøderne i år 31 tilbage af den fastsatte prøvetid?
Svar:
a) Hvor lang tid? _________________________________________________
b) Hvornår sluttede prøvetiden? _______________________________________
BEMÆRK: De første 3 ½ år af denne 7 års periode førte os frem til foråret år 31. Lægger vi de resterende 3 ½ år til år 31 kommer vi frem til efteråret år 34, og da var tiden for jøderne som et privilegeret folk forbi. Evangeliet blev nu givet til hedningerne.
21. Hvordan kan både jøder og hedninge blive en del af Guds udvalgte folk i dag og således blive frelst? Gal 3,29 (NT 243); Rom 2,28. 29 (NT 193); Rom 9,6-8 (NT 201)
Svar: _______________________________________
BEMÆRK: Guds udvalgte folk består af mennesker af alle racer, der har taget imod Jesus som deres Herre og frelser.
22. Profeten Daniel siger, at Jesus skulle “bortryddes”. Dan 9,26 (GT 870) Jesus døde ikke for sin egen skyld. Han døde for vor skyld, for at sikre os evigt liv. Hebr 10,10 (NT 290) i Åb 3,20 (NT 319) siges, at Jesus banker på hver enkelts hjertedør for at komme ind. Han beder om vort svar.
Når du tænker på hans store kærlighed, er du da villig til at tjene og følge ham?
Svar: _______________________________________